Logo for Thy MAsters Open 2023

Thy Masters Open

28.-30. april 2023

Dansk Mini Road Racing skal dyrkes som en familievenlig sport hvor fairplay, bredde og venskabelig sportsånd er i høj fokus – der skal være plads til alle, samtidig med at sportslige og tekniske rammer lever op til internationale standarder.

Licenstilbud

Hvis en deltager ikke allerede har tegnet et DMU licens, tilbyder Thy Motorsport MC i samarbejde med DMU at oprette et eventlicens samt engangs medlemskab i klubben.
dette vil være inkluderet i startgebyret til Thy Masters Open.

Ønsker køreren efter 30. april at benytte Thy Motorsports træningsfaciliteter, vil klubmedlemskab og træningsgebyrer opkræves som vedtaget i klubbens bestyrelse.

Klasser:

Følgende klasser vil være åbne for tilmelding. kommer der ikke tilmeldinger nok, vil nogle af klasserne kunne lægges sammen:

  • Mikro – maskinen må yde op til 10 hk og køre på 10 eller 12 tommer hjul. deltageren må være op til 10 år gammel.
  • E-bikes – Maskinen skal være drevet af el-motor. fri effekt, maksimalt 17” hjul. Fri alder.
  • Ohvale 110cc – Ohvale GP-0 110cc automatic og 4-speed. fri alder
  • Ohvale 160cc – Ohvale GP-0 160cc 4- speed. fri alder
  • Ohvale 190-212cc – Ohvale GP-0 & GP-2 modeller. Fri alder
  • Supermini – Mini motard maskiner med op til 250cc. og maksimalt 12” hjul.
  • 10-12” open – Mini RR maskiner samt scootere med op til 212cc 4-takt eller 85cc 2-takt. 10 eller 12 tommer hjul
  • 17” open – Supermotard, SSP300 og andre maskiner med 17” hjul og op til 450cc 4-takt eller 150cc 2-takt.

Tilmelding:

For at tilmelde en deltager til Thy Masters Open, udfyldes formularen nedenfor.

Betaling skal sendes via Mobilepay til Martin Veje Hansen: 51 88 82 30

Svenske og norske deltagere
skal lave bankoverførsel til
Swift: STHYDK21
IBAN: DK1390900005724074    

Har du egen transponder, skrives nummeret på denne i feltet “transpondernummer” – ønsker du at leje transponder til 50 kr./døgn skrives “leje” i samme felt.

Har du IKKE DMU-licens, skriv “ny” i feltet for licensnummer.

Prisliste:

Tilmeldingsgebyr:

  • Tilmelding – 999 kr.
  • Inden 15. april: 1.249 kr.
  • Efter 15. april: 1.499 kr.

Transponder leje:

  • Ved bestilling forud for stævne: 50kr. pr. dag.
  • ved bestilling til stævnet: 75 kr. pr. dag.

Camping

  • overnatning på baneanlægget: 50 kr. pr. overnatning.

Eksempel:

1x deltager tilmelding inden 1. april – 999 kr.
3x forudbestilling af transponder leje pr. dag – 50 kr. (150 kr.)
2x overnatning på baneanlægget – 50 kr. (100 kr.)
(fredag, til lørdag + lørdag til søndag)

ialt at betale: 1.249 kr.

Vi søger frivillige hjælpere

Som frivillig hjælper vil du få en central rolle i afviklingen af Thy Masters Open 2023. 

I forbindelse med afvikling af løb, vil der være mange forskellige praktiske som administrative opgaver.

Herunder nogle af de opgaver vi kunne bruge din hjælp til:

  • Sving-official – Som sving-official er din opgave at holde overblik over et bestemt afsnit af banen. Du er ansvarlig for at give de rette flag-signaler til kørerne, efter anvisning fra stævnelederen eller dommeren. Hvis en kører styrter på dit baneafsnit, er det også din opgave at se til at køreren bliver hjulpet på benene, eller hvis køreren er kommet til skade, skal du hjælpe med at sikre køreren og tilkalde samarit.
  • Samarit – Som samarit er din opgave at tilse tilskadekomne kørere og yde lettere behandling. Ved svære skader skal der tilkaldes ambulance.
  • Teknisk kontrol – du har lidt teknisk kendskab til motorcykler, og vil kunne kontrollere deltagernes motorcykler ud fra et sæt enkle tekniske krav.
  • Banechef – Som banechef styrer du indslusningen til banen og sørger for at træninger startes og sluttes til tiden, samt står for startopstilling til løbet.
  • Tidtager – Som tidtager skal du have flair for IT-systemer. du vil have ansvaret for at lægge de rigtige deltagere ind i de rigtige klasser, og sørge for at tidtagnings systemet bliver startet og stoppet på rette tidspunkter. derudover er du ansvarlig for at printe resultatlister som skal hænges op på “resultat tavlen” efter hver træning og løb.
  • Indskrivning / sekretariat – i sekretariatet er der mange opgaver i løbet af dagene. indskrivning og registrering er blot en af de vigtige opgaver
  • Smørrebrødsjomfru / Kogekone – Der bliver selvfølgelig sørget for forplejning til alle de frivillige hjælpere i løbet af dagen. Kunne vi nu finde en frivillig til at stå for madlavningen og blandt andet at levere madpakker, kaffe m.m. til de forskellige poster, så vil det være kærkommen.